Verner Flemming Kofoed

Verner Flemming Kofoed født 12/09 1930 i Øster Marie sogn på Bornhold til ægteparret Oda Eugenia og Henry Nikolaus Kofod. Verner, sammen med sin lillebror, Tommy, der blev født 9 år senere, voksede op med det landbrug og kvæghold, som deres far og mor drev, og med de 32 tønder land, ejendommen bestod af, var der arbejde nok til både far og drengene, for der skulle sås og høstes, så der var foder nok til kreaturerne og grisene.

Og som det er sket så mange gange før i tiden, så var der omrejsende evangelister i det danske land som afholdt evangeliske mødeserier. I.V. Christiansen kom til Bornholm og det gjorde kolportøren Verner Vilstrup Hansen også, og de skaffede sig et lille lokale til deres disposition i Rønne.

Resultatet af deres evangeliske mødeserier, var blandt andet, at familien Henry og Oda Kofod blev optaget i Syvende Dags Adventistsamfundet, og en helt nu verden åbnede sig for deres 2 sønner. Drengene fik deres grunduddannelse ved Klemensker Skole, men gennem adventistkirken blev der selvfølgeligt kendskab til den såkaldte ’Hvide By’ på Strandvejen i Skodsborg: et sted, som tilbød unge Syvende Dags Adventister en mulighed for at uddanne sig til Fysioterapeuter, hvilket meget ofte var en eftertragtet uddannelse, fordi man som lørdags-helligholder kunne nedsætte sig som selvstændig næringsdrivende i en tid, hvor det på andre arbejdspladser kunne være næsten umuligt at få lørdagen, Sabbaten fri. Da Verner fyldte 17 år pakkede han en kuffert og satte kursen mod Skodsborg Badesanatorium, hvor han begyndte at arbejde som Piccolo. Men da målet med rejsen var en Fysioterapeut uddannelse, så var adgangskravene større end grundskolen fra Bornholm, så næste skridt for Verner var at tage til Vejlefjordskolen, hvor han tog den såkaldte Præliminæreksamen over de næste 2 år. Det var en eksamen, som blev afløst af det lidt mere kendte navn Realeksamen.

Da Vejlefjordskolen er en blandet skole, altså både drenge og piger, mænd og kvinder, så kan det jo ikke undgås, at man bliver lidt kendt med hinanden, om ikke andet af udseende, så da Verner havde afsluttet sin eksamen ved Vejlefjordskolen satte han atter kursen mod Skodsborg Badesanatorium, hvor han blev optaget på Fysioterapiskolens ’forskole-hold’ der begyndte den 4-årige uddannelse i 1953.

På samme hold var der også andre, der var kommet fra Vejlefjordskolen, bl.a. en pige med det flottet navn Aase Laura Wartou Idorn, og som det er sket for flere af os, så blev bekendtskabet og klassefællesskabet til endnu et skab, nemlig ægteskab.

Aase og Verner gav hinanden trosskabsløftet foran Sognefogeden i Odder, hvor Aases barndomshjem var, og efterfølgende samme dag fik de lyst Guds velsignelse over deres løfter v. Pastor Haakon Muddersbach i Odders menighedshus.

Aase og Verners første arbejds- og tilholdssted blev i Maribo på Lolland, hvor der var et ønske om, at en nedlagt Lys- og Badeanstalt blev genoplivet i Klostergade 7.

De syntes begge 2 om mulighederne i Maribo og efter at have talt med byens læger besluttede de sig for at slå sig ned der, og d. 15.december slog de dørene op som en Klinik for Fysioterapi med 1 brusebad og 2 karbade.

Det blev til 35år som selvstændige fysioterapeuter, inden Verner påbegyndte sin pensionstilværelse i 1993, hvor de solgte klinikken.

Men det var jo blot deres professionelle tilværelse, for de havde jo i deres privatliv den glæde, at blive forældre til datteren Mary-Ann i 1959 og endnu 2 dejlige døtre Susan i 1962 og Lisbeth året efter.

Verner var en flittig fotograf og vandt bl.a. en konkurrence søsat af Knuthenborg Gods, hvor Verners billede fik 1.præmien og billedet blev brugt på forsiden af Godsets brochure. Ikke alene var Verne en dygtig fotograf, men han farvelagde flere af sine billeder med meget stor dygtighed, og så var det jo dejligt og bekvemt, at man havde rigeligt med plads og vand på klinikken, så han kunne arbejde med sin foto-interesse og indrette mørke-kammer og foretage billedfremkaldelser der. 

Men i forbindelse med en forkølelse og halsbetændelse i 2008 fik Verner meget høj feber imellem Jul og Nytår. Han søgte Lægehuset, hvor han fik foreskrevet Antibiotika og henvist til egen læge. Verner havde haft regelmæssige helbredsunder-søgelser hver halvandet år, men fik igen i 2009 meget høj feber, og der blev taget blodprøver. Der gik ikke mange timer inden lægen tog kontakt til dem for at oplyse, at Verner havde alt for højt indeks for de hvide blodlegemer. Blev henvist til Næstved Sygehus for at få foretaget biopsi og flere blodprøver og indlæggelse i et par dage. Der blev det så diagnosticeret at Verner led al kronisk Lymfoid Leukæmi, som også kaldes Gammelmands-leukæmi, og fik at vide, at ”man kan leve med den og dø med den, men ikke dø af den!”

Man påbegyndte medicinsk behandling, men det slog Verne meget hårdt, og som så mange andre i lignende situationer, så kom det også til Verner: ”Hvorfor MIG?”

Det skulle så vise sig, at blive endnu værre, for sidste i 2013 udtalte lægerne på Næstved Sygehus, at der muligvis var en anden sygdom med i billedet, som ødelagde hans immunforsvar.

For godt 14 dage siden var Verner meget træt og sløj. Blodprøverne var dårlige og han havde ingen appetit. Blodtrykket begyndte også at falde og han blev indlagt på Nykøbing Sygehus til akutbehandling.. Fredag aften besøgte jeg ham på den 2-sengs stue, hvor han var indlagt. Vi talte sammen og bad sammen, men håbets lys var slukket i Verner, og de sidste dage og timer var familien og ikke mindst Aase, ved hans side, og Aase var hos Verne indtil han sov ind i dødens fredfyldte hvile. Vi lyser et fred over Verners minde.

Bisættelsen har fundet sted.

Skrevet af Ole Kendel