Karen Pedersen

Fødselsdag 27. Marts 1922 Dødsdag 10. Februar 2015

Tirsdag den 10. februar afgik Karen Pedersen, Herning menighed, ved døden næsten 93 år gammel.

Karen blev født i Vildbjerg den 27. marts 1922 som den ældste i en søskendeflok på fem. I 1944 giftede hun sig med Johannes Pedersen, og de bosatte sig på en landejendom i Barde, hvor de også fik fem børn. 22 år senere flyttede de til Hasselvej i Herning. Efter 53 år ægteskab mistede hun sin mand. Karen var kendt for sin positive livsindstilling og for sin omsorg og hjælpsomhed.

Efter at have haft sin gang i den apostolske kirke og senere pinsekirken Smyrna tilsluttede hun og hendes mand sig i 1983 Adventistkirken i Herning. Hun havde en stærk tro på Gud og sine overbevisningers mod. Vi kender hende i menigheden som en flittig besøger i Hjælpeaktion og en god besøger hos ældre. Som hjemmehjælper fandt hun sin naturlige gave. Hendes omsorg for andre kom ikke mindst til udtryk, når hun besøgte Plejecentret ’Vesterled’ to gange om ugen og også blev besøgsven. Det var en stor velsignelse at have Karen i menigheden. Hun havde en enestående sangstemme, der kunne bære sangen igennem, især da menigheden i Herning på et tidspunkt kun havde få medlemmer og ingen organist.

Karen Pedersen efterlader sig foruden to søskende og fem børn også 10 børnebørn og 20 oldebørn. Hun ser frem til gensynet med familie og kristne venner i det himmelske hjem.

Æret være Karen Pedersens minde.

Sven Hagen Jensen