Elmer Arbov

Fødselsdag 2. maj 1928 Dødsdag 6. maj 2015

Onsdag morgen den 6. maj sov Elmer Arbov stille ind i sit hjem i Hobro – omgivet af hustruen Bodil og børnene Ina og Jes.

På sin 87 års fødselsdag, sabbatten den 2. maj, vidste han godt, at dette blev hans sidste. Ikke alene havde han kæmpet med sklerose siden 1977, men på det seneste var en anden uhelbredelig sygdom stødt til.

Elmer Arbov voksede op som eneste barn i en fysioterapeutfamilie, der tog deres kristendom alvorligt og søgte at indpode flid, troskab og ærlighed i sønnen.

I 1953 afsluttede Elmer sin uddannelse til tandlæge. Året efter giftede han sig med Bodil Thygesen. Sammen opbyggede de en tandlægeklinik i Hobro, indtil sklerosen i 1977 tvang ham på en alt for tidlig sygepension.

Trods det travle klinikliv var der tid til børnene Ina og Jes og til den årlige ferietur sydpå. De så tro, håb og kærlighed udlevet i praksis. 

Elmer lod sig ikke standse af sygdom, men læste teologi og satte sig ind i de bibelske grundsprog og i, hvad det var, der havde motivet de store kirkeledere til deres handlinger.

Ved begravelsen citerede undertegnede Jacob Kofoed Svendsen, der som 21-årig i et essay bl.a. skrev:

”På den nye jord skal vi se det fuldkomment skønne og gode på en måde, som det aldrig har kunnet vise sig på denne jord. Vi skal møde det med et sanse- og erkendelsesapparat, som ikke er ødelagt af synden. Der skal du aldrig mere tvivle. Aldrig være i tvivl om Guds eksistens, hans magt eller kærlighed.“

Sådan kunne også Elmer – ægtemand, far og bedstefar have filosoferet.

Æret være Elmer Arbovs minde.

Walder Hartmann