Tove Daugaard Pedersen

Tove Daugaard Pedersen (f. Johansen) sov stille ind på Plejecentret Solbakken. Hun kom til verden i København 8. maj 1921 og voksede op i en søskendefl ok på 7. Hendes forældre havde grebet adventbudskabet og søgte at give det videre til deres børn. 

Som ung, yndig og glad pige med lyst på livet, møder hun bankmanden Peder H. Pedersen. De blev gift d. 7. juni 1942. Bosiddende i København fik hun Peder med til evangeliske møder, som blev holdt af L. J. Kirkeløkke og G. E. Westmann. Budskabet greb ham, og til Toves glæde blev han døbt og optaget i adventmenigheden i København.

De havde den glæde at få tre børn - Lene, Niels og Holger. Tove var en kærlig mor, men også den aktive hjælpende hustru, der støttede sin mand i dagligdagen og i arbejdet for menigheden. Hun åbnede villigt hjemmet for menighedens ungdom fredag aftener og sabbats eftermiddage.
Tove og Peder virkede i mange år i København, men i moden alder flyttede de til Jylland, hvor de har boet forskellige steder i Jylland for at slutte i Randers. For små 3 år siden flyttede hun ind på Solbakken.

For ikke længe siden var Tove indlagt på sygehuset og blev klar over, at hendes tid snart var slut. Men hun så frem til gensynet og til at høre basunen i opstandelsen. Hun sov stille ind i sit hjem på Solbakken, lørdag aften d. 5. december. Hun hviler nu, indtil Frelseren kommer og kalder hende til sig på opstandelsesdagen.

Ære være Toves minde.

John Pedersen