Tom Bülow Rønman

Fødselsdag 22. September 1950 Dødsdag 11. Januar 2017

Mandag den 16. januar blev Tom Bülow Rønman bisat fra Køge Adventistkirke.Tom blev født den 22. september 1950 i Lyngby og sov ind på Rigshospitalet onsdag den 11. januar 2017.Tom efterlader sig to brødre og 4 børn fra et tidligere ægteskab.

Tom Bülow Rønman lærte Adventistkirken at kende sidst i 1980’erne,da en gruppe mødtes i Ishøj og Hundige-området. Tom blev en del af den menighedsplantning, der blev etableret i Hundige efter Mark Finley kampagnen i Ishøj. Han blev døbt af Paul Birch Petersen i september 1992 og optaget i Køge menighed.

Toms sidste år blev præget af sygdom og Toms kontakt til menigheden blev mindre aktiv og af en mere sporadisk karakter. Alligevel var det familiens ønske, at bisættelsen skulle foregå fra Adventistkirken i Køge, da Toms bedste år af et vanskeligt liv var, mens Tom også var aktiv i menigheden.Tom sov ind på Rigshospitalet og fik fred og i troen på, at Gud er en kærlig og omsorgsfuld far, også for dem, hvor livet ikke altid lykkes, håber vi på at se Tom igen på opstandelsesdagen.

Æret være Toms minde.

René Bidstrup