Marie Mølmer

Fødselsdag 3. November 1923 Dødsdag 16. Januar 2017

Mandag den 16. januar sov Marie Mølmer fra Vejlefjord menighed ind på Plejecenter Bøgely i Hedensted.

Hun blev 93 år gammel. Marie stammede fra Skudeneshavn i Vestnorge, hvor hendes forældre var blandt de første adventister på stedet. Hun så dagens lys den 3. november 1923 og valgte som 13-årig at følge forældrenes eksempel og blive døbt. Lige efter 2. Verdenskrig var et par af Maries storesøstre draget til Danmark, hvor de fik arbejde på Skodsborg Badesanatorium. Marie savnede dem og besøgte dem i juleferien.

Dette blev skæbnesvangert for den norske jente. På Skodsborg traf hun en ung jyde, Jens Peter Mølmer. Han arbejdede på SB, mens hans lille gartneri ved Daugård lå i vinterdvale. De blev gift den 11. marts 1947 og fik 68 år sammen.

Siden 2015 har Marie været alene, men med hyppige besøg fra hendes to døtre Berit og Elin med familier.

Marie fortalte gerne om og mindedes de mange dage mellem 1923 og 2017. Hver dag havde haft sit indhold, og det var med glød, når hun fortalte om højdepunkterne. Men til sidst var hun mæt af dage og sov ind i tro omgivet af familie.

Bisæt telsen fandt sted fra Vejlefjordkirken tirsdag den 24. januar, hvor en stor skare af familie, venner og naboer blev mindet om, at for Marie var livet her på jorden en forudspejling af glæden i Guds rige.

Hun bevarede til det sidste troens vished om, at døden blot er en station på vejen til evigt liv for den, som er i Jesus Kristus.

Æret være Marie Mølmers minde.

Walder Hartmann