Sólrun Jensdóttir

Pige- / drengenavn Rasmussen Fødselsdag 14. Juli 1932 Dødsdag 24. September 2017

Den 24. september sov Sólrun Jensdóttir stille ind 85 år gammel.

Sólrun blev født den 14. juli 1932 i Søldarfjørdur. Hun var den næstældste af Sigga og Jens Rasmussens otte børn. Opvokset i Søldarfjørdur var Sólrun omgivet af stærkt troende mennesker. Dette troens fundament kom til at præge hende hele livet, idet hun aldrig gav slip på troen på sin frelser.

Sólrun havde et let og mildt sind og spredte således med sit sociale væsen en god atmosfære i sine omgivelser. I ungdomsårene var Sólrun ude at tjene, men allerede som 20 årig flyttede hun til Island og giftede sig med Tomas Tomasson. De fik sammen børnene Jens og Mathilda.

I tillæg til at være mor havde Sólrun et virksomt liv som formand på fiskefabrikken i Keflavík. En kvindelig formand på en fiskefabrik var ikke almindeligt dengang, så på den måde var Sólrun en foregangskvinde. Senere flyttede Sólrun og Tomas tilbage til Færøerne, hvor Sólrun arbejdede nogen tid i børnehaven ved Adventistskolen i Tórshavn. 

Men efter hjemmet igen kom til at ligge i Søldafjørdur, blev det til ca. 20 år som hjemmehjælper og 10 år som formand for den lokale ældreforening. Gennem det meste af sit liv arbejdede Sólrun med mennesker, og der er ingen tvivl om, at hendes kristne tilgang til livet har glædet mange. 

Sólrun har nu lagt sig til hvile i Guds varetægt. Hun så frem til at se både familie og venner i opstandelsen. 

Æret være Sólrun Jensdóttirs minde.

Allan Falk