Oda Mortensen

Pige- / drengenavn Oda Jensen Fødselsdag 19. Juli 1931 Dødsdag 10. November 2018

Oda blev født den 19. juli 1931 i Sindal som en ud af 14 søskende. Forældrene, Bertha og Hans Peter Jensen, var syvendedags adventister. Efter skolegangen var hun ude at tjene og blev husbestyrerinde hos landmand Christian Christensen. Han friede til hende, de blev gift i 1951 og fik senere børnene Ole, Inger, Jonna og Morten.

Oda arbejdede som hjemmehjælper og kunne hjemme lide at sy, strikke, lave batik og porcelænsmaling. 

I 1961 blev hun døbt i Adventkirken i Aalborg af pastor Jens Madsen. I begyndelsen af 70’erne flyttede Oda og Christian til Daugaard. Først blev det Vejlefjord menighed og senere Vejle menighed. I 1993 mistede hun Christian. Senere lærte hun Herbert Mortensen at kende, og de blev gift.

I 2009 mistede Oda sin ældste søn Ole og nogle måneder senere Herbert, som døde af sygdom. Det var en svær tid for Oda, men hun fandt trøst i opstandelseshåbet.

Troen betød meget for Oda – hun så frem til den nye jord. Gennem bønnen havde hun forbindelse med Jesus, som hun fortalte om både glæder og sorger.

Så længe helbredet var til det, kom hun i Adventkirken i Vejle. Da hun var kommet på Plejehjemmet Holmegården, kunne hun ikke komme mere. Sabbatten den 10. november sluttede Odas livsløb, idet hun fredfyldt sov ind i troen på Jesus Kristus. Hun blev bisat fra Vejle Adventkirke den 16. november.

Oda hviler nu, indtil frelseren kommer og kalder sine hjem til sig.

Æret være Oda Mortensens minde.

John Pedersen