Svend Erik Persson

Min kære fætter, Svend Erik Persson, sov ind skærtorsdag den 18. april, 90 år gammel. 

Svend og jeg voksede op næsten som brødre. Som naboer hjemme på Bornholm legede vi tit sammen. Svends livsløb blev usædvanligt. Efter afgangseksamen fra Vejlefjordskolen i 1951 besluttede han at læse medicin, skaffede sig en studentereksamen og begyndte medicinstudiet i København. Da dette af flere årsager måtte standse, tog Svend det som et fingerpeg om at vende hjem for at pleje sine forældre, der på det tidspunkt var blevet gamle og skrøbelige. 

Efter forældrenes død fandt Svend arbejde i fiskeindustrien. Samtidig var han forstander for den nu forgangne Rønne menighed og prædikede jævnligt i Rønne og Tejn menigheder. Den periode betragtede han siden som den lykkeligste i sit liv.

Svend holdt sig yderst velorienteret om alt ude i verden og inden for Adventistkirken. Review blev studeret omhyggeligt, ligesom han var en trofast lytter til Danmarks Radio. Han var klar til det sidste og øste gerne af sin store viden.

Lige så nøjsom og spartansk Svend var mod sig selv, lige så gavmild var han over for velgørende foretagender. Han, der aldrig selv stiftede familie, tilgodeså især børnehjælpsorganisationer. 

Karakteristisk ønskede han ingen blomster til sin begravelse, men at man i stedet støttede et velgørende formål.

Sine sidste år tilbragte han på plejehjemmet Toftegården i Hasle. Begravelsen blev forrettet den 2. maj fra Adventkirken i Tejn af Michael Bidstrup, med jordfæstelse på Olsker kirkegård.

Æret være Svends minde!

Aage Andersen