Hans Henrik Baun Kalvåg

Fødselsdag 13. Juni 1955 Dødsdag 26. Juli 2014

Aalborg menighed har haft den sorg at miste et meget afholdt og aktivt medlem, idet Hans Henrik Baun Kalvåg sov ind i troen på sin frelser sabbatten d. 26. juli i en alder af 59 år. Begravelsen foregik fra Adventkirken i Aalborg fredag d. 1. august med et stort følge af familie, venner og menighed.

Hans blev født i Skodsborg d. 13. juni 1955 og opvoksede i et adventisthjem sammen med søsteren Idun og broderen Arne hos Hennie og Erling Rasmussen. Han gik på Nærum Privatskole, senere på Holte Realskole og Holte Gymnasium. Fra helt ung var han engageret i menighedens arbejde og valgte den fædrene tro og blev døbt 20. juni 1970. Han blev fysioterapeut fra Skodsborg Fysioterapiskole. Gennem livet sled han med fysioterapien, men engagementet i menigheden blev stadig tilgodeset, som også inkluderede de nye og svage i samfundet.

Hans og May-Britt stiftede i 1984 et hyggeligt hjem, som dannede rammen om børn og senere svigersønner og børnebørn.

I foråret 1997 kom Hans ud for en alvorlig ulykke. Men med en stærk vilje og udholdenhed trænede han sig op til på ny at kunne læse. Derpå begyndte han at læse til psykolog, som også kom kirkens præster til gavn af gennem undervisning ved en præstesamling.

Hans Kalvåg havde et sundt livssyn. Bekymringer overlod han til Gud. Han følte sig som et Guds barn og troede på Helligånden, som gav ham visdom og kraft. Han vidste, at når Jesus kommer igen indebærer det en evighed med Gud og med sine kære.

Vi lyser fred over Hans’ minde.

 



Skrevet af John Pedersen