Aage Bech

Fødselsdag 6. November 1940 Dødsdag 6. Marts 2014

Den 6. marts 2014 lagde Aage Bech sig til hvile ved sit hjem i Harridslev. Begravelsen foregik 14. marts for de nærmeste i Østre kirkegårds kapel i Randers. 

Han blev født 6. november 1940 i Holstebro og voksede op i Viborg, hvor hans mor blev adventist. Aage blev døbt 19. maj 1956 af pastor Jens Madsen og i 1961 gift med Mary Katrine Jensen. De boede på Vejlefjord, hvor Mary arbejdede og Aage tog realeksamen – her fik de datteren Pia. Han var uddannet fotograf og arbejdede i nogle år som befalingsmand i CF. De flyttede til Egtved, hvor de drev et vaskeri, og siden til Vejle, hvor de fik datteren Tina og sønnen Lasse. 

Han blev handelsrejsende primært i røntgen- og fotobranchen, og familien flyttede til den lille by Tørring i 1972, hvor han markerede sig stærkt i lokalsamfundet i henved 16 år. 

Hans store virke som spejderleder har betydet meget for generationer af børn, der er vokset op i adventistkirken. Han har desuden som lægprædikant været til velsignelse for menighederne i Jylland og på Fyn. 

I 1988 tog Aage imod kaldet til at blive leder for adventisternes plejehjem Solbakken i Randers, hvor han med sit sædvanlige engagement satte præg og kulør på stedet. 

I 1994 flyttede Aage til Harridslev og blev buschauffør og i 1997 selvstændig vognmand. Mange har han glædet med sine ture. Mary blev alvorligt syg og døde i 1998. Det var en svær og ensom periode for ham. Men da han i 2001 mødte Lissie, lyste han op igen. Hun blev Aages højt elskede livsledsager og en dejlig bedste- og oldemor for hans 6 børnebørn og 1 oldebarn. 

Æret være Aages minde.

 

 



Skrevet af Lasse Bech